Brokken’s Blog

Jeg brokker mig når jeg har lyst

Journalistik

Jeg har i dag været inde på Hr. John Jägers blog på tv2 http://blog.tv2.dk/john.jaeger.tv2/ og sjældent er jeg blevet så skuffet, selvom det på en måde ikke overrasker mig.

John Jäger er souschef på Tv2 Sporten, og i en sådan position bør man kunne tåle lidt af hvert, også fra brugerne af Tv2.
Men det er efter hvad jeg kan se ikke John Jägers store styrke. I hans blog de sidste par dage, har hans koncetreret sig om Kurt Lassen redaktør på Sportsblokken.dk som kommer med en form for kritik af Tv2, men som John Jäger før har bevist, kan han ikke tåle at noget får ham imod, eller ikke lige går efter hans hoved.
Læs mere på de to herrers egne blogge, begynder jeg at beskrive det herinde, vil det komme til at ligne Hr. Jägers form for journalistik.

Det er det som gør jeg ikke bliver overrasket, da Hr. Jäger bliver haglet ned af brugerne efter hans usaglige kritik af Fodbold landsholdets journalist boykot, bliver han også smækfornærmet. Jeg har lidt på fornemmelsen at manden stadig skulle møde i børnehaven hver dag.

Men fremtiden ser lys ud for Tv2, de har jo ansat Henrik Qvortrup fra Se Og Hør, og med de to på Tv2 så skal det nok blive sjovt at følge deres sladderballe journalistik.

Denne lever for at genere andre kendte personer, og den anden skriger som et pattebarn ligeså snart noget går ham imod.

7. december 2008 Posted by | Tankespind | , , | Skriv en kommentar

Hjernespind

Tanker, alt for tidligt en Søndag morgen.

Stein Bagger er blevet anholdt i USA, han meldte sig selv.
Stein Bagger er anklaget for at have svindlet, for mere end 1 mia.
Stein Bagger var direktør i IT Factory.

Det er facts vi kender.

Stein Bagger skulle have solgt doping for 10 år siden.
Stein Bagger menes at have tætte forbindelser til Hells Angels.
Stein Bagger skulle have udtalt, at han er blevet afpresset i gennem de sidste 4 år.

Dette er oplysninger vi ikke ved med sikkerhed, men meget vel kan være rigtige.

Vi har læst og hørt meget om Stein Bagger den sidste uges tid, men hvor meget er rigtigt, og hvor meget er mediernes opspind?
Vi ved alle medierne har lidt for travlt ind i mellem, det er de for at sælge aviser og skrabe høje seertal sammen, men selvom vi nyder godt af det og sluger hvert et ord råt, så skal vi passe på med at konkludere alt for meget, vi kan jo nemt få noget galt i halsen og tro på det forkerte.

I denne uge arbejde jeg sammen med nogle folk, gode håndværkere, som jeg aldrig havde mødt, og boede på hotel med 3 af dem, da vi alle er håndværkere er vi alle på samme plan, og kan alle blive svimmel ved tanken om Stein Bagger skulle være stukket af med en halv mia.
Snakken gik lystigt om hvad vi nu havde hørt i radioen,
Hvem han skyldte hvor meget.
Hvor mange der var blevet snydt.
Hvordan kunne Finn Nørbygård være god for et tre cifret millionbeløb.
osv.

På et tidspunkt kom jeg til at sige, at selvom han med stor sandsynlighed havde lavet bedrageri, så syntes jeg det lugtede lidt af noget andet, det affødte en heftig debat.
Men den udtalelse som lå på familiens blog i 25 minutter i aftes, om han havde været udsat for afpresning, tyder jo på jeg kan have haft ret, det er absolut ikke sikkert jeg havde det, men på en måde håber jeg det, selvom det ikke undskylder Stein Baggers handlinger.

Har han bedraget for lægge penge fra til sig selv, så ER han efter min mening en stjerne-psykopat.
Har han gjort det for at beskytte sin familie, så kan jeg med meget god vilje godt sætte mig ind i hvorfor han gjorde det, selv om jeg synes han er en stor klaptorsk, mange mænd vil praktisk taget gøre alt for at beskytte deres familie og især deres børn, men vi har et Politi, så hvorfor ikke bruge dem?
Og komme ud af alt dette igen uden at skulle begå kriminalitet, og trække uskyldige mennesker med sig ned i faldet?
At kunne sætte alt dette i scene, svindle for så mange penge, snyde så mange mennesker og holde den gående i flere år, undskyld mig, men det kræver intet mindre end genialitet.

Dette er bare mine tanker i den sag som har opholdt hele danmark i den forgangne uge, nu er det snart Mandag, en ny uge, en ny sag.

7. december 2008 Posted by | Tankespind | , , , | Skriv en kommentar

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.